I sidste uge gik Ungdommens Folkemøde ned under parolen ’Nutidens problemer skal løses af fremtidens borgere’. Intet mindre end 30.000 unge mennesker gæstede Søndermarken i løbet af to lune septemberdage. For rigtigt at forstå konceptet, og hvorfor så mange unge valgte at kigge forbi en festival med fokus på ungdom og demokrati, tog vi en snak med Roskilde Festivals projektleder, Freja Marie Frederiksen, som var med til at skabe aktiviteter i RF’s telt. Aktiviteter, som tog udgangspunkt i RF’s 3-årige holdningstema omkring lighed og rettigheder under overskriften EQUALITY: STAND UP FOR YOUR RIGHTS.

Roskilde Festival var involveret i Ungdommens Folkemøde på mange planer. Fonden Roskilde Festival støttede med en donation, og RF’s bookere sørgede for musik med de to danske bands Katinka og Fastpoholmen. Roskilde Festival Rental leverede materiel til begivenheden, Roskilde Kulturservice rådgav i forhold til etablering og opbygning af pladsen, og festivalejede ConCom Safety stod for sikkerheden. I samarbejde med fem partnere og Roskilde Festival Højskole inviterede RF til en rækker aktiviteter, der på forskellig vis beskæftigede sig med det 3-årige holdningstema omkring lighed og rettigheder under overskriften EQUALITY: STAND UP FOR YOUR RIGHTS.

Hvorfor er Roskilde Festival med til Ungdommens Folkemøde?

”De unges stemme er vigtig. Den skal være til stede i demokratiet, og Roskilde Festival vil gerne være den platform, der støtter op om den. Det gør vi med forskellige tiltag og donationer. F.eks. Ungdommens Folkemøde som netop er et sted, hvor ungdommen kan møde politikere og erhvervsfolk. Faktisk har vi støttet Ungdommens Folkemøde helt siden den spæde start i 2013”

mellemfolkeligtsamvirke_roskildefestivaltelt_ingermariehelgasdattermulvad
Roskilde Festivals telt på Ungdommens Folkemøde var godt besøgt Foto: Inger Marie Mulvad

Men er det ikke første gang, Ungdommens Folkemøde afholdes?

”Nej, det er første gang, Ungdommens Folkemøde afholdes som et separat arrangement. I 2014 og 15 blev det afholdt på Christiansø samtidig med Folkemødet på Bornholm. Her lavede deltagerne et sæt anbefalinger til, hvordan unge i højere grad kan være til stede i og have en aktiv stemme i demokratiet. Anbefalingerne blev afleveret til politikerne som deltog i Folkemødet på Bornholm. Efterfølgende har vi også afholdt Ungdomsmøde to gange under Roskilde festival.”

forandringfaellesskaber_stensakspapir_ingermariehelgasdattermulvad1
Orange engagement Foto: Inger Marie Mulvad

Men altså, mange kender Roskilde Festival som en uge fuld af musik, hydrering og glade dage. Hvordan hænger det sammen med Ungdommens Folkemøde?

”Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, som har til formål at støtte humanitært arbejde, skabe fællesskaber og skubbe til verden. Roskilde Festival. Den ugelange fest er et middel til at opnå målet. Vi tror på, at musik, kunst og kultur i fællesskab kan skabe den forandring i verden. Derfor er det helt naturligt, at vi deltager i Ungdommens Folkemøde – både i og udenfor festivaldagene.”

forandringfaellesskaber_rffortaeller_ingermariehelgasdattermulvad
Freja Marie Frederiksen fra Roskilde Festival- nr. 3 fra venstre – var imponeret over de unges lyst til at være med Foto: Inger Marie Mulvad

Men gider de unge nu til dags virkelig beskæftige sig med dén slags?

”Ja, det gør de. Det har vi også gode erfaringer med fra festivalen. Og Ungdomsbureauet, som afholder Ungdommens Folkemøde, har udfordret og inspireret os til at aktivere de unge på en ny måde – og til at tro på, at unge mennesker godt gider at engagere sig i debatten, også mens de er på festival. De vil faktisk gerne være med i debatten – både under og uden for festivalen. Det handler bare om, at skabe de rette rammer. Det er Ungdommens Folkemøde også et fint bevis på.”

Du må have mødt en masse unge mennesker i løbet af de to dage i Søndermarken, gad de virkelig at engagere sig?

forandringfaellesskaber_stensakspapir_ingermariehelgasdattermulvad
Foto: Inger Marie Mulvad

”Ja! Jeg havde mange gode samtaler med engagerede og kloge unge mennesker. De var meget reflekterende. Jeg gik virkelig derfra med troen på, at der nok skal komme noget godt ud af ungdommen.” siger hun og fortsætter

”Jeg var virkelig imponeret, og jeg tænkte; jeg håber virkelig, at jeg var ligeså klog, da jeg gik i gymnasiet”

forandringfaellesskaber_spil_ingermariehelgasdattermulvad
Samtalestartere Foto: Inger Marie Mulvad

Skriv en kommentar