Seks antropologer skiftede tropehatten ud med gummistøvler og tog på feltstudie på Roskilde Festival for at kigge nærmere på frivillige fællesskaber. RoskildeNyt fik lov at kigge dem over skulderen. 

”Hvordan kan det være, du har valgt at være vagt?” Christina lægger hovedet på skrå og kniber øjnene sammen. Thomas tænker sig om et øjeblik. ”Det betyder noget for mig at sørge for, at folk føler sig trygge. Når jeg går forbi folk og ønsker god festival og ser dem smile. Det betyder alt,” siger han og smiler.

RoskildeNyt er er på antropologisk feltstudie. Her, på Roskilde Festival. Midt mellem telte og tomme øldåser.

Eksperter ud i frivillighed

Christina Dvinge, som er etnolog og projektkonsulent, og fem af hendes kolleger fra bureauet Antropologerne, er trukket i gummistøvlerne for at undersøge, hvordan frivillige fællesskaber fungerer på Roskilde Festival. En undersøgelse, der er en del af den første fase af et treårigt samarbejde mellem Tuborgfondet og Roskilde Festival.

Målet med samarbejdet er at blive klogere på, hvordan man motiverer, leder og fastholdelser frivillige. Viden, som ikke kun skal gavne Roskilde Festival, men også andre organisationer og samfundet som hele.

For er der nogen, der har erfaring med at engagere frivillige, så er det Roskilde Festival, der hvert år bliver til med hjælp fra mere end 30.000 af slagsen. Hvordan mobiliserer man så mange frivillige? Og hvordan får man dem til at komme tilbage festival efter festival? Det er blandt andet det, Antropologerne er sendt i felten for at finde ud af.

I antropologens fodspor

Onsdag på Roskilde Festival 2016 først på eftermiddagen, mens forventningens glæde summer mellem teltene, møder vi Christina Dvinge ved de to hvide containere, som udgør vagtkontoret i campingområde N.

Her opererer Roskildevagt. En forening bestående af 375 frivillige vagter, der patruljerer områderne N og L – eller November og Lima, som de hedder blandt vagterne. Og det er netop de frivillige vagter, som Christina er sendt i marken for at observere.

Antropologerne_iFelten_IngerMarieHelgasdatterMulvad  Christina på vej i marken Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Det er Christinas første dag på Festivalpladsen, men i modsætning til hendes støvler, som er påfaldende rene, er hendes blok allerede godt skriblet til.

Christina har været med på morgenens vagtmøde, hvor hun har noteret sig, hvordan foreningsansvarlig Christen Kjer-Hansen i praksis motiverer de frivillige vagter: ”Jeg bider for eksempel mærke i, hvordan han tager ansvar for dem som mennesker og skaber en god personlig relation,” forklarer hun.

Da RoskildeNyts udsendte møder hende sidder hun i containertårnets overetage og interviewer en af de orangeklædte vagter, og så snart hun er færdig, sætter vi kursen mod Basen; de frivilliges hovedkvarter og hyggerum, som er lokaliseret i et stort hvidt telt bag bycenter Øst.

”Jeg prøver at blive klogere på, hvordan de frivillige ledere organiserer og motiverer de frivillige i samarbejde med Roskilde Festival. Hvordan de for eksempel tilbyder de frivillige noget,” forklarer hun, mens vi med raske skridt baner os vej mellem festende N-boere og folk, som er på vej til portene, der åbner om et par timer.

Gennem interviews, observationer og designantropologiske undersøgelser, som er en række redskaber udviklet til at undersøge frivillig ledelse, håber Christina og hendes kolleger på at blive klogere på formlen bag frivilligheden.

Frivillighed på formel

I Basen er stemningen afslappet. I det fjerneste hjørne står to bløde sofaer, hvor et par trætte fyre – måske tirsdagens nattevagter – får, hvad der ligner en velfortjent lur. Rundt omkring på bordene byder åbne poser med gifler og økologisk jordbærkoldskål sig til, og på væggen hænger stikkontakter og små skuffer, hvor man kan lægge sin telefon til opladning.

Det er her, vi møder Thomas, frivillig vagt gennem ti år og Christinas næste interviewoffer. Vi finder tre havestole og sætter os ved et af bordene. Christina åbner sin sorte mappe og finder et spørgeskema frem.

Antropologerne_interview_IngerMarieHelgasdatterMulvad1Thomas fortæller, hvorfor han er frivillig for RF Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Efter hun har fået Thomas’ personlige oplysninger spørger hun ind til hans motivation for at være vagt. Thomas fortæller engageret, og Christina nikker og noterer uden at kigge ned. Da hun har udfyldt skemaet finder hun et nyt ark frem.

”Jeg har også taget en lille øvelse med,” siger hun og viser Thomas arket, hvor en række spørgsmål skal besvares med smileys. Det er den designantropologiske del, forklarer hun mig bagefter. ”Hvordan er festivalhumøret?” lyder første spørgsmål. Thomas tøver ikke med at vælge smileyen med det bredeste smil. ”Det er jo åbningsdag,” smiler han, ”der er noget specielt ved at være med, når portene åbner.”

Til sidst spørger Christina til, hvilke udfordringer Thomas oplever. Og han fortæller, at det kan være lidt svært at få festivalledelsen i tale, hvis man som menig frivillig oplever noget, som man mener bør forbedres.

Fra data til værktøj

Christina takker Thomas for hans tid og klapper den sorte mappe i. Der er ikke flere spørgsmål, ikke flere kasser, der skal udfyldes. I den her omgang. Vi sætter kursen tilbage mod containerkontoret, hvor Christina skal snakke med den foreningsansvarlige, Christen.

Antropologerne er på pladsen alle festivalens dage, og der er mange observationer og interviews, der endnu skal laves, før Christina vil konkludere noget.

Antropologerne_Christina_IngerMarieHelgasdatterMulvad
Der lyttes til de frivillige Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Når teltpløkkerne er rykket op og musikken er forstummet, går et stort arbejde med at bearbejde de mange data, som Christina og kollegerne har indsamlet, i gang. Her er det meningen, at arbejdet skal omsættes til en organisationsanalyse af Roskilde Festival, som skal danne grundlag for at udvikle en række værktøjer til ledelse af frivillige.

Skriv en kommentar