Opsøgende dialog og superpantboder skal skabe bedre relationer mellem gæster, frivillige og de professionelle pantsamlere.

Det er længe siden, at pantsamlerne på Roskilde Festival var lokale børn, der tog armbøjninger og stod på hovedet for tarvelige fulderikkers tomme flasker. Og selv om der måske sniger sig en enkelt dreng fra Darup og en studerende med mere tørst end SU ind imellem, så er pantindsamlingen på festivalen i dag i høj grad præget af de professionelle pantsamlere.

Men lange køer og lejlighedsvise frustrationer i 2015 har ført til, at Roskilde Festival nu har formuleret en skarpere strategi for panthåndteringen, når musikken spiller sidst i juni og først i juli.

”Gæsterne er meget delt på det her spørgsmål. Nogle synes jo, at de er helt forfærdelige, og andre synes, at det skidesynd for dem. Men vi kan egentlig godt rumme dem i vores system, fordi de har en funktion. De samler jo rigtigt meget op, det er der ingen tvivl om. Så i år giver vi dem nogle bedre muligheder for at vise, at de er velkomne til at være her.”

Ordene er Jan Bechmanns, mangeårig frivillig og Roskilde Festivals nye pantansvarlige. Han fortæller, at Roskilde Festival oplever pantsamlerne som en ressource, som de sagtens kan rumme i organisationen Men for at det skal kunne lykkes, skal der rettes op på sidste års pantkaos. Siden efteråret har Jan Bechmann arbejdet på at vende op og ned på det gamle system for at sikre bedre vilkår for både pantsamlere og frivillige.

Strategien for området har to ben: et praktisk og et kommunikativt.

På den praktiske side er der de nye superpantboder, som er udstyret med toiletter, vand, sorteringsborde og telte, så pantsamlere kan undslippe det troløse sommervejr, mens de venter på udbetalingen af deres hårdt tjente penge.

Pantsamlere skal læse mellem linjerne

Roskilde Festival vil arbejde på at få en dialog i gang med pantsamlerne for at forklare præcist om de nye retningslinjer, og gøre god pantskik lidt bedre – som for eksempel at man ikke går ind i folks lejre og henter dåser og flasker.

Dialog er et nøgleord for Jan Bechmann, for lige så vel som pantsamlerne skal have en bedre forståelse af Roskilde Festivals ånd, så skal både gæster og frivillige danne sig et bedre billede af pantsamlerne. Han håber på, at det kan bidrage til en bedre forståelse og på sigt et bedre forhold mellem alle de forskellige deltagere i Roskilde Festival.

”Festivalen har altid arbejdet med medmenneskelighed, og nu har vi lighed og menneskerettigheder som tema. Vi vil helt sikkert få episoder i år, og så håber jeg, at pantsamlerne vil komme til os og fortælle om eventuelt chikaneri, så vi kan indlede en dialog den vej. Vi vil stille og roligt gå ned i lejrene med en øl og se, om vi ikke kan få talt noget fornuft ind i dem.”

”Lad os tage dialogen og fortælle om god pantskik, det er langt mere i Roskilde Festivals ånd. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage en professionel samler med ned i en lejr? Det er jo også deres historie, vi gerne vil have ud”, siger Jan Bechmann.

For Roskilde Festival handler det også om at lade pantsamlerne vide, at de er velkomne på festivalen. Ved at give dem nogle bedre fysiske forhold, håber han, at de vil give noget igen den anden vej.

”Alle de her ting, som vi prøver at give dem, gør vi i håb om, at de den modsatte vej vil gå ind og sige ”okay, Roskilde Festival kan sådan set godt rumme os, så vil vi også godt gøre noget for Roskilde Festival den anden vej”. Det er for eksempel at sortere deres pant, inden de afleverer det, hvilket jo også er til deres eget bedste, for jo hurtigere det går, jo mere tid har de til at samle sammen.”

Opsøgende dialog på dansk, engelsk og spansk

Forandringerne i pantsystemet er beskrevet på roskilde-festival.dk, i programmet og i en særlig pantfolder, der kommer på både dansk, engelsk, spansk og formentlig også rumænsk. Herudover vil en særligt sammensat arbejdsgruppe opsøge dialogen med flaskesamlerne. Det er et arbejde, der går i gang, så snart de første gæster begynder at ligge i kø.

Sådan fungerer de nye superpantboder

Den nye organisering handler om at strømline og ensarte pantboderne, der ifølge Jan Bechmann sidste år havde hvert deres system. De to superpantboder er de eneste, der tager imod mere end 100 stykker pant ad gangen, og det er også kun her, man kan slippe af med vin- og sprutflasker og de såkaldte tyskerdåser.

Den tyske pant bliver i år beregnet per kilo og skal afleveres i specielle poser, som boderne udleverer. Ifølge Jan Bechmann er det omkring 1.2 millioner stykker pant, der ikke længere skal tælles individuelt, men blot skal op på vægten.

”Før i tiden er folk kommet med de her tyske dåser, ABC-pant, spiritusflasker, krus og paphanke i én stor pose, så når du står og sorterer det, skal det ud i mange fraktioner. I de store pantboder i år bliver sorteringen væsentligt simplere. Det vil forhåbentligt medvirke til, at vi hurtigere kan komme igennem køerne.”

Medlemmer af arbejdsgruppen består blandt andet af ansatte fra herberger, som bliver klædt særligt på til at tage sig af den sociale del af projektet.

”Arbejdsgruppen er på 12 mand og tre ansvarlige, som arbejder under hele festivalen. De går rundt på campingarealerne og ved superpantboderne og går i dialog med samlerne der. Når pantsamlerne alligevel sidder i kø, er det jo alletiders mulighed for at komme i snak med dem. Hvad har de af gode ideer, og hvilke krav kan vi stille til dem? Måske kan vi allerede rette op på noget efter den første dag.”

Målsætningen for Jan Bechmann at få indsamlet så meget viden som muligt frem mod 2017 for at skabe grundlaget for en fortsat udvikling på området. I år bliver det første skridt taget, i en helt ny proces, der skal dæmme op for misforståelser og skabe bedre vilkår for alle deltagere på Roskilde Festival .

”Vi skal samle en masse information sammen i år, som vi kan arbejde videre med i 2017: Hvor kommer de fra, hvad er formålet med at samle pant, hvorfor rejser de hele vejen fra Spanien for at samle pant?”

“Jeg vil gerne have, at gæster og pantsamlere respekterer hinanden, og jeg vil gerne have køtiderne ned. Et par timers kø er måske acceptabelt, men en enkelt time bør være maks. Jeg vil også have, at de frivillige i pantboderne får en god festival, og det havde de ikke sidste år. De skal ikke gå derfra med en dårlig oplevelse”, siger Jan Bechmann.

RoskildeNyt dækker den nye pantindsats på Roskilde Festival 2016.

 

Skriv en kommentar