Danmarks første museum dedikeret til pop, rock og ungdomskultur i dens mange afskygninger – fra beat til street – åbnede for første gang dørene i fredags under navnet RAGNAROCK. Museet tiltrak masser af gæster over hele weekenden, der kom for at se, hvad Musicon, Roskildes nye kreative bydel, og dets kronjuvel havde at byde på.

Så snart du sætter foden på Rabalderstræde, hovedgaden der løber igennem Roskildes nye kreative bydel kaldet Musicon, bliver du varslet om, at dine sanser skal udfordres.

Danmarks nye museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock, pryder området og springer straks i øjet med sit nittebælte-beklædte ydre, der i aftentimerne oplyses af kulørte scenelamper, der bestemt er den store rockkoncert værdig. Der hersker ingen tvivl – det er kærligheden til den nyere danske musik og kultur, det handler om.

Ragnarock_aabningen_røde_løber_ArthurCammelbeeck-2
Den røde løber var rullet ud ved åbningen af Ragnarock.

Den røde løber og burgerosen

Jeg går fuld af forventning op ad den lange, røde løber, der strækker sig fra strædet til museets indgang, hvor adskillige kunstneriske tilbud gør sig til undervejs, for at give en lille forsmag på, hvad Ragnarock egentlig er for en størrelse.

Museet ligger kun et ”rock”-kast fra Roskilde Festivals HQ – H11, der er velkendt for mange af RoskildeNyts læsere. Jeg havde ikke regnet med, at en 20 minutter lang kø ved indgangen var det første, jeg ville møde.

Jeg var åbenbart ikke den eneste, der havde tænkt sig at bruge 1. maj på en kulturel insprøjtning i stedet for arbejderkamp. Da jeg er på nippet at at få adgang til rocktemplet, går brandalarmen. Så tæt på… Forvirring… Hvad sker der?

Folk bliver roligt, venligt men bestemt, gennet ud af bygningen af personalet. En rød indsatsleder-brandbil kommer med højhastighed kørende over den matchende røde løber for at tage bestik af situationen. Mange opfatter det som en brandøvelse og synes, “det godt nok er et dårligt valgt tidspunkt”, men alarmen er god nok. Emhætten i køkkenet var ikke tændt, og burgerosen havde udløst alarmen.

Ragnarock_aabningen_indsatslederen_ArthurCammelbeeck-3
Burgerosen udløste brandalarmen, så indsatsleder-vognen var et smut forbi åbningen.

Efter der er blevet informeret om, hvad der er sket og museet igen er tilgængeligt, ser jeg mit snit til at skynde mig ind og kæmpe mig vej op til udstillingen på øverste etage pr. trappe. Der er igen lang kø foran elevatoren, som de fleste – måske af høflig lemming-køkulturs-indstilling stiller sig op i.

Gæster og Otto Brandenburg på pladespilleren

På tredje sal træder jeg ind i en mørk, sort og orangerød verden, som er udstillingsområdet. Mit blik bliver først fanget af nogle vægge med hovedtelefoner. Jeg tager et sæt på, men intet sker. Elektriciteten har været slået fra pga. alarmen, så systemet skal lige genstartes.

Jeg går lidt videre og kommer til et rum hvori en kæmpemæssig pladespiller er placeret. ”Så går vi i gang igen, nu er systemet genstartet – sæt jer gerne på pladen”. Gæsterne træder forsigtig nærmere, og det samme gør jeg.

Vi lægger os tilrette på den stille, drejende skive. Musik spilles i langsom gengivelse. Mens jeg ligger på ryggen, opdager jeg, at her er tale om en leg. Der står i loftet, at man skal prøve at gætte, hvad der bliver spillet – den er let; det er Otto Brandenburgs melodi grand prix-hit ”To lys på et bord”.

Ragnarock_aabningen_pladespiller_ArthurCammelbeeck-4
Der var både gæster og Otto Brandenburg på pladespilleren.

Der er mange af denne slags eksperimentarium-lignende aktiviteter på Ragnarock. For at nævne et par stykker, så kan man indspille en demo, udleve sin drøm som dansetrold i et interaktivt dansespil og styre sit eget lysshow.

Selvfølgelig er der masser at se – hele udstillingen og huset er visuelt appellerende. Spejlsal, DAD’s bas-raket, en maskinpark af apparater til afspilning af netop musik; båndspole, kassetteafspiller, walkman og selvfølgelig Cd-afspiller, fanbreve til bl.a. Gasolin og Duné og meget, meget mere. Det skal du selv komme ud og opleve.

Ragnarock_aabningen_fanbreve_ArthurCammelbeeck-5
Forevigede fanbreve har fundet vej til Ragnarock.

Råb dig til fan

En aktivitet, jeg ikke kunne modstå, er fantesten. En slags megafon, der er lidt fjernt placeret fra alt andet, da det går ud på at bevise, om du er en rigtig fan, ved at råbe så højt, som du kan. Der vælges mellem Beatles, Metallica og Lady Gaga og dernest spørges der: ”Er du klar til at råbe?” Nedtællingen starter og en decibelmåler viser, hvad du kan. Jeg når, hvis jeg selv skal sige det, imponerede 101 DB, og trækker mig stolt tilbage.

To unge drenge overtager scenen, deres råben starter. Deres råb er mindre maskulint end det ur-brøl, som et hvert metalband ønsker at høre fra deres publikum, jeg selv præsterede. 103 DB scorer de med deres skingre stemmer. Jeg fordufter stille fra stedet.

Ragnarock_aabningen_fantest_ArthurCammelbeeck-6
Husk at tage fantesten – hvor højt kan du råbe?

Nede i workshoppen lægger jeg perler på perlepladeværket, som er en efterligning af David Bowies Aladdin Sane-cover. Et publikums produktet, der kommer til at hænge i museet, når det er færdig. Dermed bliver jeg også endnu mere en del af udstillingen, der i forvejen tidsmæssigt dækker alle de år, jeg selv har sat mine spor på kloden.

Her kommer jeg til at tænke over noget; Hvornår er noget værdig til at blive udstillet på Ragnarock? Meget af det, der vises, er ret nyt.

Ragnarock_aabningen_JacobWestergaardMadsen_ArthurCammelbeeck-7
Museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen.

Indtryksmættet på den veltilfredse måde

Dagens program fortæller mig, at James Rasmussen og The Felines går på scenen lige foran indgangen om et par minutter. Før jeg skal se og høre den 76-årige gamle rocker sammen med det unge orkester, sammensat til anledningen, møder jeg Jakob Westergaard Madsen, Museumsinspektør, for at få skudt et par portrætbilleder.

Museumsinspektøren er meget tilfreds med de sidste par dage og har nu også fået pulsen ned igen, efter at alarmen ryddede hans flotte nitte-prydede museum, som han selv og hans team har arbejdet så hårdt på at få færdigt til tiden.

Vi oplever James og Cos’ korte koncert, hvorefter jeg veltilfreds og indtryksmættet går ud i forårssolen med musikken frisk in mente. En aldeles værdig måde at efterlade Ragnarock på.

Ragnarock_aabningen_JamesRasmussenTheFelines_ArthurCammelbeeck-8
James Rasmussen og The felines.

Skriv en kommentar