Med offentliggørelsen af Superflex som hovedkunstner på Roskilde Festival 2016 signalerer festivalen en vilje til at gøre kunsten politisk. RoskildeNyt fik en snak med festivalens chefkurator, Signe Brink Pedersen, om at samarbejde med et så veletableret navn og balancen i forhold til resten af kunstprogrammet.

Chefkurator Signe Brink Pedersen. Fotograf: Tobias Nicolai
Chefkurator Signe Brink Pedersen. Fotograf: Tobias Nicolai

Kombinationen af æstetik og social kritik bliver afsættet, når Roskilde Festival i år indgår samarbejde med kunstnerkollektivet Superflex. I det fysiske billede kommer dette til at ske igennem installationen Flagship Shelters, hvor festivaldeltagerne inviteres til at sætte social ulighed til debat.

Privilegier på hovedet

Der er dog ikke alle festivaldeltagerne, der får lige adgang til fornøjelserne. På Roskilde Festival vender privilegierne nemlig på hovedet, når Superflex med installationen Flagship Shelters i år lancerer VIP-lounges – kun for pantsamlere.

Signe Brink Pedersen kalder installationen for en ”framing af eksklusivitet”. Ud over at være en æstetisk markør på pladsen, skal shelterne nemlig ifølge Signe få publikum til at ”reflektere over den opdeling, der i forvejen eksisterer mellem gæster og pantsamlere på festivalen”. Installationen er dermed en kritik af pantsamleres vilkår på festivalen, og de øjne andre festivalgæster møder dem med.

Skulle man være nysgerrig på at komme ind i de eksklusive VIP-lounges, skal man nu ikke fortvivle. For som Signe Brink Pedersen pointerer, så kan ”alle blive pantsamlere – det er jo ikke en beskyttet titel”. Check-ind kræver altså bare, at du samler flasker. Du bliver ikke valgt fra på grund af økonomi, køn eller hudfarve.

Plads til provokationen på Roskilde Festival

Roskilde Festival har valgt at arbejde sammen med Superflex på grund af kunstnerkollektivets ”internationale udsyn og deres interessante status i kunstverdenen”, fortæller Signe Brink Pedersen. Med Superflex’s generelle blik for social ulighed, både kulturelt og politisk, bidrager de netop til den undersøgende og kritiske dagsorden, som Roskilde Festival vil have til at gennemsyre kunstprogrammet.

Man kan undre sig over valget af en så veletableret kunstnerisk gruppe som Superflex, der med sine 23 år på bagen har et portefølje af en anden verden. Hvor efterlader det de mange yngre og mindre veletablerede kunstnere? Og kan Superflex stadig siges at være dagsordenssættende provokunstere?

Flagship Shelters. Illustration: Superflex
Flagship Shelters. Illustration: Superflex

Fra Tokyo til Dyrskuepladsen – bag om installationen Flagship Shelters

Flagship Shelters er en lillebror til en tilsvarende installation, der blev introduceret som hjemløseshelter på Superflex’s gruppeudstilling i Tokyo. Installationen kunne kommenterede på den sociale skævridring i forbindelse med Tokyos forbedringer af turistattraktioner op til OL i 2020, og hvordan socialt udsatte, f.eks. hjemløse, bliver overset i de forberedelser. Superflex producerede på den baggrund replikaer af luksusforretningers arkitektur, der, i stedet for mærketøj, kunne huse en hjemløs.

På Roskilde Festival kan du altså opleve Superflex´s replika af en replika, når kunstnerkollektivet inviterer pantsamlerne ind i fornem arkitektur, der er skalerede modeller af Prada- og Miu Miu-forretninger. Flagship Shelters består af tre huse: Et skal huse en scene for debat og de to andre skal være pantsamlernes V.I.P.-lounges.

Svaret skal, ifølge Signe Brink Pedersen, findes i festivalens kunstprogram som helhed: ”Roskilde Festival har som mål at skabe plads til nybrud på den kunstneriske scene. De nye skud har dog godt af at støtte sig til nogle, der allerede har trådt deres sko i den kunstneriske verden.”.

Selvom Superflex i den sammenhæng har ”trådt skoene”, har de ifølge chefkuratoren stadig ”friskhed og kant”. De er, som Signe Brink Pedersen påpeger, ikke bange for at slå sig løs på nye platforme med nye dagsordener, eller, for den sags skyld, blege for at invitere de nye kunstnerspirer .

Langtidsholdbar refleksion

Af andre kunstprojekter man kan se frem til på årets Roskilde Festival bliver blandt andet Let’s Make Pizza, hvor Jesper Aabille vil faciclitere pizzabagning for de sultne festivalgæster i ombyggede olietønder. Man kan også se frem til oplæsninger, lydeksperimenter og debat gennem projektet Forfatterskabet, som Rosinante & Co sammen med Gyldendal står bag, med kunstnere fra både Det Kgl. Danske Kunstakademi, Forfatterskolen og lysdesignsstuderende fra Aalborg Universitet.

Roskilde Festivals kunstkuratorgruppe har et ønske om at gæsterne ikke kun kigger på kunsten, men faktisk også deltager aktivt i kunstprogrammet. Signe Brink Pedersen understreger, at kunsten på festivalen skal være ”til at tage med hjem”. Derfor har kunstprogrammet både som mål at være en legeplads for refleksion og diskussion under festivalen med daglige debatter og events, men også at strække sig ind i livet efter festivalugen og sætte aftryk i en global diskussion af den voksende sociale ulighed.

 

Previous articleHvor økologisk er din phat thai?
Next articleRoskilde rockes af Ragnarock
Josephine Linnea
Opvokset bare 4km. fra Dyreskuepladsen har Roskilde Festival været den indlysende destination hver sommer for Josephine i det sidste årti. Ikke ét år har været ens for kvinden, der har prøvet alt fra at redde (for)drukne frivillige med kaffe bag Pavilion Junior i det herrens år ’07, sælge cigaretter (og sin sjæl) i ’12, lave festradio og nøgen oliebrydning på RF-radio i ’13 til at være helt almindelig betalende festivalgæst i ’15. Men græsset er vitterligt grønnere på den anden side, og Josephine glæder sig til i år at dække skidt og kanel for RoskildeNyt. I sin fritid nyder Josephine at gå lange ture, drikke portvin og lytte til musik - og udforske klicheer og ordspil, som hun håber på en dag at kunne leve af. Indtil da læser Josephine Dansk og Retorik på den udskældte institution, Humaniora og nyder den studentikose tilværelse så længe man stadig kan.

Skriv en kommentar