Rigtige hiphoppere spiser whoppere, benhårde metaldrenge drikker guldøl, og på en fin restaurant kan klassisk musik akkompagnere din hummerbisque. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan lyden i virkeligheden påvirker det, du putter i munden?

Tag med en tur tilbage til RF15 og mød de svenske eventmagere og mad-innovatører Josefin Vargö og Ayhan Aydin. Det viser sig nemlig, at det slet ikke er ligegyldigt, hvilke lyde du udsætter din smagsoplevelse for. Og det fik jeg lov at tænke over på Roskilde Festival 2015.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

“Jeg var på en virkelig god, gennemført restaurant. Men der var bare noget helt galt. Musikken var så fucking høj, at jeg ikke kunne mærke smagen af den mad, jeg spiste”, fortalte Ayhan, der arbejder med måltidsøkologi og agrikultur. Dette inspirerede ham til at undersøge, hvorfor det egentlig forholdt sig således – burde smagsløg ikke være ligeglade med lydniveauet?

Nysgerrigheden resulterede i eventet ”Taste the change of frequencies”, som Ayhan og Josefin tog med til Roskilde Festival 2015. I et lille hus i Art Zone inviterede de indenfor til smagsprøver på både pilsner, brown ale og gulerodsjuice, som satte sanserne i sving til lyden af forskellige analoge synth-toner.

“Det handler om at mærke interaktionen mellem hørelsen og smagsløgene,” forklarede Ayhan. En interaktion, der ved dyb bas forstærker bitterheden i det, man smager på, mens høje toner derimod bringer sødmen frem.

Smagsfulde samspil

Lettere skeptisk tog jeg høretelefoner på og satte mig til at nippe af smagsprøverne, mens jeg prøvede at finde den rette smagsdommer-grimasse. Den første udfordring bestod dog i at få hørelse og smagsløg, der ikke umiddelbart har været på talefod tidligere, til at interagere.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

Jeg må indrømme, jeg ikke havde ventet at kunne mærke alverden. Dog idet jeg fyldte munden med den mørke brown ale, mens den dybe bas brummede i mine ører, kunne jeg ganske rigtigt fornemme, hvordan bitterheden spredte sig, som en integreret del af lyden. Da bassen blev til en lys synth, forlod dramatikken mine smagsløg lige så hurtigt, som den var kommet.

Pilsner-effekten var svær at mærke, men da festivalen lakkede mod enden, og jeg på daværende tidspunkt havde fået syndig mængde pilsnere på samvittigheden, var det måske ikke så underligt. Gulerodsjuicen – en fraværende drukkammerat i denne omgang – spillede derimod lystigt sammen med tonerne. Det ene øjeblik var den vandet og let, det næste stærkere og mere fyldig.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Ofte har folk ikke rigtigt ordforrådet til at udtrykke, hvad det er, de mærker, når de smager” fortæller Josefin mig efterfølgende, hvilket ovenstående forsøg må siges at være et udmærket eksempel på. Det ér svært at sætte ord på. Derfor er Josefin og Ayhan klar til at snakke med smagsprøvekaninerne efter oplevelsen.

”Dramatisk” var det første ord, der faldt mig ind, da jeg fortalte Ayhan og Josefin om brown ale/bas-kombinationen. Ayhan smilede: ”Det er sjovt. Det er lige præcis det ord, rigtig mange bruger om det”.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Folk har generelt forskellige reaktioner – og de smager på forskellige måder. Men efter mange forsøg viser der sig dog en overvejende korrelation i de ting, folk siger om oplevelsen”, fortalte Josefin.

”Mad og drikke er noget, alle har til fælles” forklarede Ayhan. ”Det er sjovt at arbejde med så familiære ting, så folk forstår, at oplevelsen ikke altid er den samme. Det er ikke noget, der har en statisk smag”. Og nej, det måtte jeg jo give ham ret i.

Med alle sanser i spil forlod jeg Art Zone. Langt mindre skeptisk, men godt grundforvirret over, hvad i alverden jeg burde høre, når jeg spiser min næste whopper.

Previous articleEksponenter for fremtidens musik
Next articleÅrsfest bød på Roskilde-tour-de-force med stærke live-bands
Maibritt Enevoldsen

Maibritt Enevoldsen

Med et hjerte, der banker dybt og inderligt for musik og alle steder, det er i orden at drikke rosé inden frokost, har Maibritt været en glad Roskildegænger, siden hun blev sluppet løs på festivalen første gang for godt ti år siden. Til dagligt arbejder Maibritt som musikskribent, mens hun læser Dansk på Københavns Universitet. Her plejer hun sin kærlighed til velplacerede kommaer og forpinte forfattere, mens hun bestræber sig på at blive en solid ordspiller – og at gå hurtigt med en kop kaffe i hånden uden at spilde den. Maibritt kom med på det interne kommunikationshold i det herrens efterår 2014, og hun ser frem til at fortælle historier fra festivalen i alle dens afskygninger.

Arthur Cammelbeeck

Arthur Cammelbeeck

Så er man her igen, 20 års jubilæum, tredje år som fotograf på Roskildenyt. Til daglig er jeg fotojournalist på Altinget, samtidig læser jeg på journalisthøjskolen. Far til 3, hvor den ældste har 10 års jubilæum som 21 årig. Glæder mig til at snappe dig, vi ses derude! Let’s get rocking.

Skriv en kommentar