Roskilde Festival 2015 var på mange måder en gentagelse af sidste års succes – i hvert fald på tallene – men det var sæsonens sidste fællesmøde så sandelig ikke. Altså en gentagelse.

Kun en uge efter en uge med lidt for mange øl, lidt for mange morgen- og nattevagter og alt for lidt søvn, var Roskilde Festivals ildsjæle på den igen. Sæsonens sidste fællesmøde blev for første gang en fest. Og den tradition vil vi gerne fortsætte, tak.

Modsat årets sidste fællesmøde, så lignede Roskilde Festival 2015 en gentagelse af successen fra 2014 – i hvert fald økonomisk set. I 2015 forventer man et overskud et sted mellem 15 og 18 mio., mens det tal i 2014 var et sted mellem 15 og 20 mio. på samme tidspunkt.

Alligevel lød meldingen fra scenen, at 2015 var den ’bedst afviklede nogensinde’ og ’den roligste nogensinde’. Og på mange måder føltes 2015 også bedre end 2014, hvilket er et latterligt udsagn at komme med, når 2015 knap nok har forladt fordøjelsessystemet.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Takkefest fra scenen

Det var naturligvis direktør Henrik ’Rass’ Rasmussen flankeret af sin kompagnon og vicedirektør Signe Lopdrup, der traditionen tro leverede en takkefest af opmuntrende ord og gode nyheder fra scenen. Det var der ikke noget nyt i.

Og der var heller ikke noget nyt i, at det var fællesskabet, frirummet og tilliden imellem de frivillige såvel som deltagerne på Roskilde Festival, der blev hyldet. Der blev med andre ord talt orange feeling uden ordet overhovedet blev nævnt. For det var slet ikke nødvendigt.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Det bedste og mest overraskende indslag var to ordsmede, som freestylerappede over vores – altså de frivilliges – egne bekendelser om 2015s største øjeblikke. Udover det faktum, at det var imponerende, hvad drengene fik ud af ord som ’tarteletter’ og ’trælast’, så var den gode underholdning i den grad pakket underholdende ind som en hyldestgave til alle ildsjæle.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Enkelte frivillige blev endda hevet op på scenen til en personlig freestyle takkerap. En af dem var Thomas, der på festivalen var ansvarlig for at fjerne den orange plastiklænke, som de sidste mange år har gnavet sig fast på din arm i forklædning af et frivilligarmbånd. Den var i år erstattet af et blødt og behageligt armbånd, som helt overraskende var lavet af genbrugsmaterialer fra colaflasker. Så fik vi også den historie med på en fredag aften.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Mellemøstlig buffet og dans

I stedet for den traditionelle tallerkenservering, så stod menuen på mellemøstlig buffet. Buffeten blev kun bedre af præsentationen charmerende leveret af en overdrevet nervøs kok fra scenen.

Til slut stod årets sidste fællesmøde på dans og musik. Og der blev rigtignok danset til festivalen faste hus-DJs ’DJ Borneland’, som vistnok blev præsenteret som ’DJ Bornedal’. På mange måder var dansen den perfekte afslutning på årets sidste fællesmøde. I hvert fald for os, som slet ikke fik danset nok til årets længste og sidste act ’African Express’. Hvem havde troet, at fem timer var lige i underkanten. Damon Albarn ved, hvad jeg mener.

Alt i alt en fantastisk afslutning på en fantastisk festival. Det gør vi lige igen næste år.

Skriv en kommentar