Mange af festivalens frivillige lægger deres indsats ude på græs, og står derfor timevis i direkte sollys, men flere glemmer at smøre sig ind. Derfor cykler frivillige fra Kræftens Bekæmpelse rundt på festivalen, og tilbyder solcreme og solhatte til andre frivillige. Vi fulgte med ladcyklen.

Bjørg og Lasse er kun lige trillet et par meter væk fra solloungen i Restricted Camping, før de første kommer luntende, og spørger efter solcreme. De to frivillige er ude på deres anden vagt, og har kun fået positive kommentarer med på vejen.

”Der eneste negative vi har hørt, var nogle, der spurgte, hvorfor vi kun havde faktor 15 med os. Så det har vi sagt videre, og forhåbentlig får vi nogle nye dunke med højere faktor i morgen,” fortæller Lasse.

Ladcyklen triller forbi Street City, og folk kommer til – både frivillige og publikum.

Fotograf: Inez Dawczyk
Fotograf: Inez Dawczyk

Eftertragtet solhat

”Altså vi henvender os kun til de frivillige, men hvis andre spørger, om de må få noget solcreme, så giver vi også dem,” forklarer Bjørg.

Vi kører videre mod en fyldt Volunteers lounge, hvor frivillige sidder i strandstole eller ligger på græsset. En af dem er Magrethe.

”Det er så fedt, at de gør det. Jeg har selv glemt at tage solcreme med, og det er svært at købe nogen steder på festivalen.”

Solhatten er lavet af papir og gaffatape. Og på trods af dens primitive karakter, så er den meget efterspurgt blandt de frivillige, som hellere end gerne vil rende rundt med papir og gaffatape på hovedet.

”Den er jo alt for fed!”, lyder det begejstret fra en frivillig, og flere stiller sig i kø for at få fingrene i hatten.

Skru ned for solen_high_low_ Inez_Dawczyk-16
Fotograf: Inez Dawczyk

Vi skal passe på vores frivillige

Vi drejer af hvor Indholdsdivisionen holder til – et stenkast fra Volunteers Lounge – og lader de frivillige fra Kræftens Bekæmpelse fortsætte deres rute.

Projektleder for interne processer og udvikling fra HR-enheden i Indhold, Julia Hunt, tager imod os. Julia arbejder blandt andet med trivsel på tværs, så jeg tænker, at hun er god at snakke med omkring hvorfor det er så vigtigt, at vi eksempelvis har et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som skal hjælpe os med at passe bedre på vores frivillige?

”Jeg tror, der ligger en hel vild anerkendelse og værdsættelse i, at der er nogle frivillige, som gør noget godt for nogle andre frivillige. Vi må ikke glemme hinanden, og vi er altså 31.000 mennesker, som får det her til at ske for de resterende. Vi skal passe på hinanden, og det er så fedt, at alle er her, lige fra portvagten som står på en mark, til dem der sidder i toppen af organisationen, fortæller Julia Hunt og fortsætter:

”Og så er det jo bare sjovt, at have en samarbejdspartner inde også. Kræftens Bekæmpelse er en hel anden slags frivillig organisation, men er en af de helt store. Så der ligger helt sikkert noget vidensdeling og læren i, når to store organisationer arbejder sammen. Måske kunne vi blive bedre sammen”, slutter Julia Hunt.

Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse har været en succes hele vejen rundt, både hos de frivillige, men altså også på det større organisatoriske plan i forhold til sparring om frivillighedskultur.

Previous articleFrivillig på festival – mød Marianne
Next articleTime to say goodbye
Minna Devantier Bergstrøm
Minna er, så vidt hun selv er orienteret, den yngste spiller på Intern Kommunikation-holdet. Hun er stadig i opvarmningsfasen, men regner med at træningen på holdet nok skal kaste masser af journalistiske skills af sig! Nogle af hendes vågne timer bruger hun på Københavns Universitet hvor hun er i gang med at læse en bachelor i antropologi. Når hun skal forklare sin mormor hvad det betyder, plejer hun at sige ”jeg bliver menneskekender, momse”. At der er mindst 3 år til hun er kanditat i noget, er det fedeste. Øl og SU skal ikke undervurderes. Minna var 15 år første gang hun satte sine dengang tændstiksben på Roskilde Festival, og betragter det stadig som sommerens højdepunkt.

Skriv en kommentar