Roskilde Festival bygger en højskole! Den bliver lige så meget dylansk som den bliver grundtvigsk, og meget mere end bare en kravlegård for nye RF-frivillige.

“Ved at etablere en højskole med omkring festivalens værdier og fagligheder kan vi indfri Roskilde Festivals formål og vision. Vi påtager os simpelthen opgaven med at flytte mennesker – helt i overensstemmelse med det humanitære fokus, vi har som organisation. Vi danner en flok unge, og præger dem med festivalens værdier, og så sender vi dem ud i verden for at skabe ny værdi og ny kultur for andre.”

Således taler Jesper Øland, der sidste sommer af en avis blev kaldt “forstander i fem år uden skole”. Han er ikke bange for at bruge og praktisere store ord som dannelse som formålet med Roskilde Festival Højskole. Planen er at “festivalisere” højskoleformatet og koble det bedste fra begge lejre sammen til en ny slags højskole.

Nu hvor finansieringen af skolen er på plads, er det på tide at tage en snak med Jesper om, hvad Roskilde Festival Højskole bliver for en størrelse, og hvorfor lige præcis en højskole hører hjemme i Roskilde Festival-regi.

Finansieringen er i hus og nu skal der bygges!
Det lange tilløb er slut, finansieringen er på plads og de værste forhindringer for etableringen af Roskilde Festival Højskole er nu ryddet af vejen. Højskolen bliver til noget! Byggeriet starter op til festivalen i 2016, og de første elever bliver budt velkommen en gang i starten af 2018.

Forholdet mellem Festivalen og Roskilde Festival Højskole er tidligere blevet beskrevet som et kæresteforhold. Skolen etableres nemlig under højskoleloven som en selvejende institution. Det vil sige, at Højskolen ikke formelt er en del af Roskilde Festival-gruppen, og evt. over- eller underskud har derfor intet med Roskilde Festival at gøre.

Højskolen er en naturlig legekammerat

For Jesper er der et helt naturligt slægtskab mellem højskolebevægelsen og Roskilde Festival.

”Husk, at Roskilde Festival bliver til som en reaktion mod det eksisterende i forbindelse med ungdomsoprøret”, fortæller Jesper, så man allerede kan forestille sig at sidde til fortælletime og blive inspireret af de vilde, gamle dage.

“Det oprør og den iværksætterånd, som man byggede Roskilde Festival på – med rafter, hønsenet, lægter, presenninger og vi-gør-det-sgu-bare-kultur – er ikke langt fra højskolens opgør med den sorte skole og tavleundervisningen”, fortæller Jesper, og får lige belært de yngre af os om, at højskolen har været i gang lidt længere end selv en ældre dame som Roskilde Festival.

“Højskolen har siden 1844 været i en form for opposition til det eksisterende”, pointerer han.

Ligeså meget Dylan som Grundtvig

Man skal dog ikke tro, at Jesper er en kustode, der blot ønsker at konservere fortidens bedrifter. For selvom han beskriver sig som ’skolemand’, har han også erfaring fra Roskilde Festival – bl.a. fra Højskolernes Spoken Word, som fra 2002-2007 arrangerede fortælling, litteraturoplæsning og debatter på festivalpladsen. Og det er med et ben i hver af disse lejre, han vil bringe to naturlige legekammerater sammen igen.

”Det her er ikke business as usual i højskoleverdenen, for selvom vi lægger vægt på almen dannelse, så bliver vi altså ikke en traditionel grundtvigsk skole. Vi kommer til at svælge lige så meget i Bob Dylan eller Neil Young, som vi gør i de store tænkere”, fortæller han.

De fysiske rammer – i de post-industrielle rammer på Musicon - er udtænkt med inspiration fra Roskilde Festivals opdeling i lejre, og med ambition om at skabe størst mulig fleksibilitet til at ændre på omgivelserne efter de forskellige aktiviteter.
De fysiske rammer – i de post-industrielle rammer på Musicon – er udtænkt med inspiration fra Roskilde Festivals opdeling i lejre, og med ambition om at skabe størst mulig fleksibilitet til at ændre på omgivelserne efter de forskellige aktiviteter.

Det orange skal præge både lærere, elever og fag

Jesper er klar over, at han ikke ene mand kan være garant for implementeringen af festivalens værdier og engagement på højskolen.

”Vi skal ud og lede efter lærere, der personificerer denne her rock’n’roll-tankegang. De må gerne være en lille smule uartige, lidt på kant og have lidt frækhed. Men vigtigst af alt, så skal de ville noget med nogen”, forklarer han.

Også fagpakken bærer præg af Roskilde Festival.

”Vores fag er bygget op med udgangspunkt i Roskilde Festivals fagområder, hvor hovedfagene som fx er ’kulturledelse’, ’kommunikation’ eller ’arkitektur og byrum’ er frembragt ved at oversætte festivalen til skole”, fortæller Jesper, der lægger vægt på, at kompetencerne også skal kunne bruges hos Mærsk.

Han vil dog lige så gerne kaste lys på ’sidesporene’ med bevægelse, almen dannelse eller musik.

”’Idéhistorie’, ’stemmetræning’ og ’streetdance’ er nogle af de fag, vores elever ikke vidste, de kom for”, fortæller han, og kalder det ”højskolens Roskilde Festival-overraskelse”.

”Det er de fag, som svarer til det band, du ikke kendte, før du kom forbi dem på Roskilde Festival, og som pludselig ændrer dit perspektiv!”

Og så skal det være en skole for alle.

“Når man kommer til fællesmøder på Roskilde Festival ser man jo både den rustede Toyota fra ‘97 og den store Audi, og det synes jeg er fantastisk. Vi arbejder for, at vores elevsammensætning kan afspejle den samme mangfoldighed som gør sig gældende blandt frivillige og publikum på festivalen”, fortæller Jesper, selvom han er opmærksom på, at langt størstedelen af eleverne nok vil være ’4.G’ere’.

Højskolen vil blande sig i naboernes liv

Den allervigtigste fornyelse for Jesper er dog, at den almene højskole flyttes ind i byen.

“Højskolen bliver nogle gange defineret som gammel, fordi den ikke har formået at flytte sig fra landet og ind i byen. Vi bygger vores højskole inde i en by – i post-industrielle omgivelser, som det så smukt hedder”, fortæller han.

Højskolen kommer til at ligge på Musicon med byen Roskilde som nabo mod nord, mens den midlertidige storby Roskilde Festival er naboen mod syd en uges tid om året.

”Vi flytter så at sige ind mellem byen og pløjemarken, og vi vil i langt højere grad end andre skoler have byen og festivalen som vores ’praksis-arenaer’, hvor vi laver projekter og skaber værdi”, fortæller Jesper.

Han nævner samarbejdet ”Clean out Loud” med Vallekilde Højskole som eksempel på sådan et projekt. Over 5 år og gennem 3-4 måneders hårdt arbejde op til festivalen med workshops, kommunikation og holdningsarbejde, lykkedes det projektet at efterlade en væsentlig del af campingområdet rent. ”Det var lige før, at græsset stadig var grønt!”

Et luftfoto fra mandag formiddag efter festivalen i 2014 på pladsen, hvor Clean Out Loud lige har forladt området. Aldrig er så stort et område i nyere tid blevet overdraget af publikum i den stand. Selvom der stadig er affald, så er det markant mindre end andre steder. Flere lejre havde simpelthen ryddet deres jordlod ned til mindste cigaretskod.
Et luftfoto fra mandag formiddag efter festivalen i 2014 på pladsen, hvor Clean Out Loud lige har forladt området. Aldrig er så stort et område i nyere tid blevet overdraget af publikum i den stand. Selvom der stadig er affald, så er det markant mindre end andre steder. Flere lejre havde simpelthen ryddet deres jordlod ned til mindste cigaretskod.

Vi skal lære hinanden at kende

”Et projekt som samarbejdet med Vallekilde viser, hvad højskolen kan. 25 elever bliver lukket inde i et fag, som har til formål at gå helt i bund med en problemstilling på Roskilde Festival, og den slags kræver et helt vanvittigt forarbejde for at blive en succes”, fortæller Jesper.

Han nævner som et andet eksempel, uddannelsessamarbejdet med DIS (Danish Institute for Study abroad), hvor amerikanske studerende er i praktik på Roskilde Festival.

Jesper ser et stort potentiale i den slags samarbejder, men vil også gerne slå helt fast, at højskolens elever ikke skal erstatte Roskilde Festivals ildsjæle.

”Det er et slaraffenland af vilde muligheder for samarbejde mellem festivalsekretariatet, de frivillige og de lokale aktører på Musicon, som vi skal i gang med at udforske”, fortæller han og indbyder alle til at tænke med.

“Jeg kommer som skolemand og tænker dannelse, og Roskilde Festival er vant til at tænke kulturproduktion og oplevelse. Jeg er helt sikker på, at der i clashet mellem skole og kulturbegivenhed er noget sindssygt interessant, som vi ikke helt har lokaliseret endnu. I de næste par år skal vi lære hinanden ordentligt at kende.”

Tak for støtten!
Det samlede budget for etableringen af Roskilde Festival Højskole beløber sig til 160 millioner kroner, hvoraf Roskilde Festival har forpligtet sig på at bidrage med en engangsdonation på 34,5 mio. kr. De øvrige primære bidragsydere er Roskilde Kommune med 53,5 mio., Realdania med 50 mio. og A.P. Møller Fonden med 20 mio. Hertil kommer en bevilling fra Knud Højgaards Fond på 1 mio. samt øremærkede midler til inventar fra Tuborgfondet på yderligere 1 mio.