Mens vi venter på RF15, så tager vi lige et tilbageblik. RoskildeNyts skribent Rebecca blev sendt på reportage under Roskilde Festival 2014 og endte med at få tatoveret et bogstav fra menneskerettighedserklæringen.

På hvad der højst sandsynligt er Roskilde Festival 2014’s varmeste dag, træder jeg ind i et endnu varmere skur, der er stillet op over for Pavillon scenen, ved siden af pantboden. Her svedes, diskuteres, udfoldes kreativitet og ”tusches”.

Men det er ikke bare tilfældige fødselsdatoer, efternavne og kinesiske tegn, der bliver printet permanent ind i den støvede, solcreme-klistrede festivalhud. Det er menneskerettighedserklæringen bogstav for bogstav, menneske for menneske. Jeg er trådt ind i kunstnerkollektivet Tilburg Cowboys’ tattoo-biks på dette års Roskilde Festival.

Foto: Rebecca Ytzen
Foto: Rebecca Ytzen

Enhver har ret til liv

Det var egentligt bare meningen, at jeg ville ind og hilse på dem, se deres arbejde, snakke lidt med dem, og måske også lidt med én, der var ved at blive tatoveret. Men – kom jeg så til at tænke på – bliver jeg ikke en lille smule sejere og kommer der ikke en bedre historie ud af det, hvis jeg selv får én? Jeg skal kunne komme ud bagefter med et bogstav tatoveret et sted på min krop, og på den måde være med til at formidle menneskerettighederne.

Det er jo en del af noget større. For mig har det højere værdi end sommerfugle, der symboliserer en eller anden tilfældig sommerferie på Mallorca. Denne tatovering formidler de simpleste menneskerettigheder, som overalt i verden alligevel bliver brudt hver dag. For menneskerettighederne er uhyre simple. ”Enhver har ret til liv” lyder artikel 3 bl.a.

Rygterne går, at der er ufatteligt mange mennesker, der støtter op om dette projekt, så du stiller dig i kø nærmest lige efter, du har set den sidste koncert på Orange, og festet løs bagefter nede i Camp Luksus. Du bliver budt velkommen, får et visitkort med din tid på, som var det en tandlæge-aftale. Bortset fra, at det her er noget, du gør frivilligt, og det er op til dig selv, om du vil ruineres.

Du møder derefter op til din aftalte tid, donerer et beløb, får dit bogstav, får at vide hvor i erklæringen dit bogstav hører til henne, og får taget et billede af postkortet med oplysningerne på.

Et H på størrelse med en tissemyre

Iiiiiiiiiuuuuuhhhiiiiiiiihhhhhhhh bzzzzzzzzzz bzzzzzzzzz aaaaaaaarrrggghhhh!!!!!! ”Det svider jo ad pommern til!” når du lige at kæfte op, til en blanding af irritation, begejstring og skadefryd hos de andre ofre og tatovørerne. Du skulle nødigt snakke. Dit ”H” er på størrelse med en tissemyre, og her sidder din tatovør med de mest komplicerede sleaves og tatoveringer på knoerne.

Følelsen svarer til, at der sidder en lille bi på din ankel, og du har for korte arme til at vifte den væk. Det må være den værste tortur der findes. Glem vandtorturen og sultetorturen, som bl.a. er dem, menneskerettighederne tager afstand fra. Vent, det var forresten for sjov. For nu er den færdig. ”Det var sguda ikke så slemt” tvinger du et smil frem, selvom koldsveden driver ned ad dig.

Et skulderklap, en folie-plaster på dit nye permanente budskab og et lille kit med vaseline og oplysninger om, hvordan du passer på din nye tat, og nu er du ude i solen igen. Som en del af en 6773 bogstaver lang erklæring, som forsimplet er en slags guide-line til, hvordan man opfører sig pænt. Vi skal passe på hinanden på Roskilde Festival og ude i verden. Nu har du ikke kun en god historie at fortælle fra din festival i 2014, du har en konstant påmindelse om, hvilke valg du bør træffe i de næste konflikter, du kommer ud for.

Har du en tatovering fra Roskilde Festival 2014?  Så vær sød lige at flashe din tusch en ekstra gang, send et billede til os og fortæl historien bag. Det budskab kan ikke blive formidlet for meget.

Foto: Rebecca Ytzen
Foto: Rebecca Ytzen

Skriv en kommentar