Hvordan er det at være på Roskilde Festival, hvis du bor i ’HandiCampen’? Sidste år satte Team Rethink sig for at finde ud af det. Projektet pegede på flere udfordringer – men det lærte os også, at man ikke skal overdrive forskellene.

Enhver, der har været på Roskilde, ved, at der fra det vilde Vest er uendeligt langt til det fjerne Øst. At vejen gerne er belagt med bump, øl-bowling og svenskerfælder, gør ikke færden mindre udfordrende. Men hvordan ser vejen ud, hvis du ser den fra en kørestol?

For at få svar på dette placerede vi RoskildeNyts egen kamerakyndige Klaus Elmer i en kørestol udstyret med GoPro-videokameraer, hvorfra han i selskab med andre kørestolsbrugere festede sig gennem campingområdet og afprøvede festivalens kørevenlighed og handicapkompetencer.

»Alt for mange opgiver at gå til koncert pga. deres handicap«

Klaus’ fest på hjul var en del af et forsøg på at finde ud af, hvilke barrierer mennesker med handicap kan møde på Roskilde Festival. Frygten er nemlig, at der er mange, der opgiver at gå til koncerter eller tage på festival, hvis de har et handicap.

»Hvis man har oplevet nederlag ved at gøre noget, stopper du måske helt med at gøre det« forklarer projektleder Sidsel Munkebo Hansen fra Team Rethink. »Mange tror desværre, at det ikke kan lade sig gøre at komme på festival. Men det kan sagtens lade sig gøre – også hvis du har en tung kørestol eller er respiratorbruger og dit liv afhænger af noget bestemt«.

For at komme både skepsis og bekymringer til livs og inkludere alle de mennesker, der ønsker at tage på festival, tog Sidsel med en brugergruppe af funktionsnedsatte unge til Dyrskuepladsen og fulgte dem hele ugen.

De 14-15 unge, der alle har forskellige grader af muskelsvind, boede sammen i den såkaldte HandiCamp, som er et separat campingområde på pladsen med særlige toiletforhold, strøm til livsnødvendige installationer samt kørevenlige omgivelser til både kørestole og biler.

Projektet

Kørestolseksperimentet var en del af projektet ‘Volue – Livemusik for alle’, som med støtte fra foreningen Roskilde Festival og Muskelsvindfonden blev stablet på benene af Roskildes Rethink-hold i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).

SUMH drives både for og af unge med alle typer handicap – ikke kun fysiske, men også psykiske, kognitive eller neurologiske handicap eller lidelser. Uanset om de unge er blinde, døve, har muskelsvind eller ADHD, angst eller autisme, interesserer de sig nemlig stadig for alt det, der optager de fleste unge: uddannelse, arbejde, fritids- og foreningsliv – og at gå på festival.

 

Jagten på det orange fællesskab

»Vi er jo bare festaber som jer andre« lød det fra en af de unge fra brugergruppen. Men selvom gruppen havde sit eget stærke, festglade fællesskab indbyrdes i HandiCamp-lejren, ville de, som enhver anden festabe på festival, også gerne være en del af det store fællesskab og den famøse orange feeling.

»Unge med handicap fester også hele ugen – og også i warmup-dagene. De er bare unge mennesker, der spiller ølspil, giver den fuld gas og vælter rundt, ligesom alle andre gør« lyder det fra Sidsel. Og selvom mulighederne for at hygge sig på lige fod med alle de andre gæster er mange, er der stadig et par småting, der kan blive forbedret.

Roskilde-terrænet er hårdt, hvilket tærer på kørestolenes batterier, og da HandiCamp’en ligger langt væk fra de øvrige campingarealer, skal man gerne tidligt hjem, mens man stadig har strøm. Og turen hjem til HandiCamp føles særligt lang, når den er nødvendig, hver gang man skal på toilettet – der er nemlig ingen handicaptoiletter på resten af campingarealerne. Endnu.

»Det handler om at få skabt et rum, hvor parterne mødes«

For at få styr på de detaljer, der kan gøre festivaloplevelsen bedre for de funktionsnedsatte gæster, samledes Volue og Roskildes Handicapservice om at starte det såkaldte HandiRåd: Et brugerråd, der tænker sammen og går konstruktivt til værks.

Det første punkt på dagsordenen var de manglende handicaptoiletter, hvilket der i samarbejde med VVS-gruppen blev taget hånd om allerede ved rådets første møde i november. Derfor kommer der i år til at være handicaptoiletter flere steder på campingarealerne.

»Alle i rådet var helt høje«, fortæller Sidsel om det frugtbare samarbejde. »Der er et stort udviklingspotentiale, når man inviterer nogle faglige specialister. Nogle gange handler det jo bare om at få skabt et rum, hvor parterne mødes«.

Og i dette rum fortsættes den konstruktive dialog mellem VVS-gruppen og HandiRådet, der allerede har kastet sig over festivalens badeforhold. For at kunne løse et problem, er det givet, at man først og fremmest skal være opmærksom på problemet. Derfor afprøver, filmer og fortæller HandiRådets medlemmer, der alle har forskellige handicap, om mulige løsninger og de særlige behov, der skal tages hensyn til, så VVS-gruppen kan arbejde videre med at forbedre forholdene.

Roskilde Festival er en unik mulighed for at have et lille prototype-samfund af et rigtigt samfund. En boble, der er en lillebitte afspejling af normalsamfundet. Dette mikro-boble-samfund er en genial platform til at afprøve noget, fordi folk i dette lille samfund har paraderne nede. Det er her, man kan rykke med folks forestillinger.

Roskilde Festival: En prototype af et virkeligt samfund

Som resultat af Volues feltarbejde, interviews og kørestolsture blev der foruden campingarealernes praktiske handicapvenlighed kastet lys over de muligheder, der gemmer sig i Roskildes festivallandskab.

»Roskilde Festival er en unik mulighed for at have et lille prototype-samfund af et rigtigt samfund« siger Sidsel og uddyber: »En boble, der er en lillebitte afspejling af normalsamfundet. Dette mikro-boble-samfund er en genial platform til at afprøve noget, fordi folk i dette lille samfund har paraderne nede. Det er her, man kan rykke med folks forestillinger. Man kan bruge platformen til at nedbryde nogle fordomme og tabuer«.

Sidsel er ikke i tvivl om potentialet i Roskilde Festivals orange udviklingsrum – heller ikke når det kommer til at inkludere de handicappede festivalgængere på flere måder.

»Kan man påvirke nogle tusinde på Roskilde, kan de, når de kommer hjem, måske tage en ændret indstilling med sig. Så måske, når de møder en person med et handicap fremover, vil de have lært på Roskilde, at mennesker med handicap måske bare er mennesker, der først og fremmest kan lide rock«.

Ros til Roskilde Festival

»Roskilde er den bedste festival i Danmark for mennesker med handicap«, roste en af de unge i brugergruppen, der desuden sendte en stor ros til medarbejderne i Handicapservice og vagterne med på vejen.

Grundlæggende resulterede projektet i en stor enighed om, at Handicapservice og HandiCamp uden tvivl er succesfulde tiltag på vejen til inklusion af målgruppen. En inklusion, der kan synes svær, da det er en målgruppe, der kræver en vis form for teknisk særbehandling, Men særlige behov betyder ikke, at man hele tiden ønsker særlig opmærksomhed.

Jeg havde jo helt glemt, jeg skilte mig ud, indtil jeg blev gjort opmærksom på det

Det kan Klaus Elmer, som havde fornøjelsen af festen i kørestolen, sagtens genkende. »Jeg føler tit en vis usikkerhed omkring handicappede, fordi jeg ikke rigtigt ved, hvad man må og ikke må. Det holder mig på ‘den sikre’ side, hvor jeg er overhøflig, taler folk efter munden, smiler og vinker for at slippe fejlfrit ud igen« fortæller Klaus ærligt.

»Men mine svedige håndflader fra den høflige navnerunde forsvandt lige så hurtigt som alle mine begrænsninger og tanker om korrekthed. Det tog mindre end 5 minutters imødekommenhed, før det var en fest på hjul. Det blev faktisk først mærkeligt, da jeg fik skulderklap og rosende ord som fx ‘det er godt, du er her’, fra alle de andre gæster«, siger Klaus.

»Jeg havde jo helt glemt, jeg skilte mig ud, indtil jeg blev gjort opmærksom på det«.

Skriv en kommentar