Hos FoodJam arbejder gæsterne selv for føden. Det øger deres madglæde og giver restaurantens frivillige enorme portioner af positive oplevelser. Vi besøgte stedet under Roskilde Festival 2014.

“Har du en vejleder til fire personer?”, lyder det i indgangen til restauranten FoodJam i Bycenter Øst, et af de to handelsområder på Roskilde Festivals campingareal. Her er det køkkenborde og ikke spiseborde, som gæsterne bliver eskorteret til, når de træder indenfor.

Et økologisk måltid af lokale råvarer koster 50 kroner, men så skal man også selv lave maden. Ikke, at det er en sur pligt – tværtimod, fortæller 24-årige Emma Ter-Boch. Hun er kulinarisk vejleder i FoodJam og hjælper gæsterne med at finde og tilberede køkkenets fem slags fisk, blåmuslinger og utallige grøntsager.

Emma er vejleder på andet år og elsker reaktionerne fra de af gæsterne, der ikke er så vant til at stå i et køkken.

“Jeg kan bedst lide de gæster, der er helt grønne, fordi de lærer så meget. For eksempel at filetere en fisk, eller at de faktisk godt kan lide kål, hvis man bare laver det på en anden måde”, siger Emma.

foodjam_IvoneLopes-5
Foto: Ivone Lopes

Lysende stolthed

Ud over at smage noget nyt, får nogle af gæsterne også kulinariske aha-oplevelser, under madlavningen: Eksempelvis er det slet ikke så svært at lave sin egen mayonnaise.

“For nogle kan det være en stor ting bare at lære, hvordan man snitter et spidskål”, siger Emma.

Og når det så lykkedes, giver det hende et kick at se gæsternes ansigtsudtryk.

“De lyser af stolthed over den mindste, smuldrende fiskefilet, der næsten ikke hænger sammen”, siger Emma og griner.

Vejledere som Emma, der har været med før, er i undertal hos FoodJam. Det er helt bevidst, at 75 procent af vejlederne er nye. Missionen er at udbrede, hvad man i FoodJam kalder maddannelse, til så mange mennesker som muligt – det gælder ikke kun for gæsternes, men også vejledernes vedkommende. Man sigter derfor efter at uddanne så mange vejledere som muligt.

Som forberedelse til arbejdet får vejlederne i Foodjam et såkaldt kulinarisk kørekort. Det er et to dages kursus i både madlavning og grundsmage, men også i værtsskab og i, hvordan man får folk godt ud ad døren efter måltidet.

Man bliver også undervist i, hvordan man bedst kan vejlede folk afhængig af deres gastronomiske niveau. For det er ikke alle gæster, der føler behov for at trække på vejledernes ekspertise. Af og til dukker nogle rigtig ferme kokke op. “Og så er det jo mig, der kan lære noget”, siger Emma.

foodjam_IvoneLopes-4
Foto: Ivone Lopes

Ud med opskrifterne

Der er tryk på jam i Foodjam. Man skal prøve og ikke mindst smage sig frem under tilberedningen. Derfor har vejlederne ingen opskrifter, men spørger i stedet ind til, hvad gæsterne godt kan lide. Det gør Emma ved at begynde at tale med gæsterne om den fisk, de skal spise: Skal den dampes, skæres til filletter eller laves til fiskefrikadeller? Derefter kan hun gå videre med råd om, hvilke grøntsager der kunne passe til, og hvordan de kan tilberedes.

My, Amanda, Laura og Marie er rigtig glade for den hjælp, de har fået, da de sidder ved restaurantens spiseborde. “Det smager virkelig godt, og vejlederne er rigtig søde”, siger pigerne, mens de tager hul på deres selvgjorte panerede rødspætte stegt i smør og chili akkompagneret af kartoffelsalat med spidskål, radisser, porrer, ærter og en dressing af yoghurt og rygeost med friske krydderurter.

foodjam_IvoneLopes-2
Foto: Ivone Lopes

Hilser udfordringer velkommen

“Øv, den gik sgu i stykker. Jeg skulle have vendt den”, sukker en ung mand ved et af de lange køkkenborde og bevidner med sit nedslåede blik, at selv vejledning og de bedste intentioner ikke altid er nok. Han kigger lidt skuffet ned på omeletten i stegepanden. Han prikker lidt til den med paletten og bærer den til sidst tilbage til kogepladen.

Prøvelser er netop en del af projektet fortæller David Russel. Han bærer titlen kulinarisk sikkerhedsnet og står et par borde fra den ituslåede omelet og fileterer issinger til personalemad sammen Simon Philipsen, der er FoodJams leder.

“Vi vil gerne give folk nogle udfordringer, nogle gode oplevelser og skabe noget maddannelse. Maddannelse er at tænke over den mad, vi spiser: Sundhed, bæredygtighed og det fællesskab, der er i at lave og spise mad sammen”, siger David Russel.

Madkulturen, der står bag FoodJam, er en selvejende institution under Fødevareministeriet, som forsøger at påvirke den danske madkultur.

Fuldt booket

I forsøget på at udbrede maddannelsen er en festival et godt sted at gøre en indsats, mener David Russel.

“Vi fanger nogle, vi ellers ikke ville komme i kontakt med. Grænserne er ligesom lidt nedbrudte på en festival. Folk er ikke så bange for at filetere en hel fisk”, siger han.

Men tager folk ikke netop på festival for at slippe for at lave mad?

“Åbenbart ikke”, siger Simon Philipsen og peger med et issing-skrog i hånden ud over den fyldte restaurant. “Vi har fuldt booket i dag, og folk stod i kø for at komme ind, da vi åbnede klokken ni”.

Han tror på, at madoplevelserne i FoodJam betyder noget for gæsterne og får dem til at tænke mere over deres mad i fremtiden. Det handler om at vise de unge, at det kan lade sig gøre.

“Nu står der nok 70 unge mennesker og laver mad af økologiske fisk og grøntsager. Hvis de kan det under så kaotiske forhold, så kan de alle steder”, siger Simon Philipsen.

Skriv en kommentar