Rikke Øxner lod en mindre bombe sprænge efter årets Roskilde Festival, da hun fortalte, at hun stopper. Vi tog en snak med den kunstneriske direktør og øverste ansvarlige for musikprogrammet om hendes første festival, hvordan hun startede med at lave Roskilde Festival og om, hvorfor hun stadig sover i telt ude på camping, når det er festivaltid.

Året var 1984, da Rikke Øxner for første gang slog lejr på Roskilde Festival. Det var dengang hun netop var blevet færdig med gymnasiet. Dengang  hvor offentliggørelsen af årets line-up foregik ved at ringe til infotelefonen, hvor en stemme tilhørende Leif Skov (tidl. leder af Roskilde Festival) præsenterede de enkelte kunstnere. Festivaloplevelsen viste sig at blive en stor forelskelse og en begivenhed, hun siden er vendt tilbage til stort set hvert eneste år.

“Roskilde var jo årets vigtigste begivenhed. Det var det, der markerede årskiftet, den store afslutning, som man havde set frem til et helt år. Og derefter startede sommerferien,” fortæller Rikke, da jeg en formiddag møder hende over en kop kaffe på Vesterbro, bydelen, hvor Rikke har holdt til de sidste 24 år. “Her flytter jeg nok aldrig fra,” siger hun.

1

Hun har det nok i virkeligheden med Vesterbro, som hun har det med Roskilde Festival.

“Når man først er kommet ind, så er det svært at komme derfra. Der er jo så skønt at være. Det er jo også derfor, jeg er blevet der i mange år,” forklarer hun.

Ikke desto mindre har Rikke netop opsagt sin stilling som Roskilde Festivals musikchef og kunstnerisk direktør, fordi hun mener, det er tid til at søge nye udfordringer. “Jeg tænkte: Enten skal jeg blive, til jeg segner – eller også skal jeg rykke nu. Men det var ikke nogen nem beslutning.”

Shanghai’et til Roskilde Festival

Rikke overtog stillingen i 2002, men har været ansat siden 1995. Dengang studerede hun stadig på universitetet, hvor hun læste massekommunikation og –kultur (i dag film- og medievidenskab).

“Jeg troede, jeg skulle skrive speciale om musik og ungdomskultur. Derfor tog jeg i ‘94 kontakt til det, der dengang hed Venue festival, som Roskilde var medstifter af, i forhåbning om at komme i praktik og få kendskab til branchen. Efter et kort møde tog Leif Skov fat i mig, og sagde: Jeg har et job til dig.”

Herefter startede Rikke i jobbet som Leif Skovs højre hånd. Et job som efter aftalen egentlig skulle vare et halvt år, men hun blev alligevel hængende de næste 20. Den havde Leif måske regnet ud. For han var ikke i tvivl om, at det netop var Rikke, der skulle tilbydes det job, han længe havde ledt efter den rette kandidat til. Det viste sig jo også, at det var det helt rigtige sted for Rikke. Rikke var med sin universitetsbaggrund struktureret og fagligt anlagt og havde samtidigt et stort hjerte for musikken.

2
Rikke delte i lang tid kontor med Leif Skov. Fotoet her er taget fra Leifs plads.

Hvad er det egentlig, der er så specielt ved Roskilde Festival?

“Der opstår noget helt særligt, når man samler folk omkring musik. Der sker en form for kemisk opløsning, hvor folk forandrer sig på en god måde. Vi kan mærke, vi samles om noget, vi alle sammen brænder for,” svarer hun.

Fortid i Ungdomshuset

Det var først og fremmest kærligheden til musikken, der trak i Rikke, da hun i sin tid startede i jobbet hos Roskilde Festival. Hun var i forvejen en flittig koncertgænger og var næsten dagligt til koncerter rundt omkring på de små københavnske spillesteder.

“Jeg kom blandt andet meget i Ungdomshuset, på Barbue og på Stengade for at høre musik. Så sad jeg der næste dag på uni med koncertstempler på hånden og fulgte med i undervisningen. Musikken var den gang, måske mere end i dag, meget entydigtidentitetsdefinerende, man var mere enten eller, men den skabte ligesom nu et stærkt fællesskab,” fortæller hun.

Udover musikken var det også de frivillige kræfter og gå-på-modet hos de mange ildsjæle, der gjorde jobbet hos Roskilde Festival helt særligt. Rikke forklarer: “Det er fantastisk, at have så mange kollegaer, der er frivillige og som lægger alt deres nørdede fritid i festivalen. Det er folk, der virkelig synes, det er vigtigt og fedt, og som brænder for det. Den energi, som det skaber, er unik. Der bliver højt til loftet og der er en tro på, at tingene kan løses.”

Men det er vel ikke kun lutter lagkage at styre en så stor organisation, der hovedsageligt består af frivillige?

“Det skal selvfølgelig orkestreres, når der er så mange, der arbejder på forskellige tidspunkter og har fuldtidsjobs ved siden af. Det kræver rigtig meget af dem, der leder tropperne, som i øvrigt ofte også er frivillige. Men det kræver mindst ligeså meget af den enkelte, at have for øje, hvordan ens bidrag kan indgå i helheden. På det punkt er Roskilde Festival helt enestående. Alle er enige om, at slutproduktet skal være fantastisk,” svarer Rikke.

Rutineret festivalgænger

Ligesom dengang i 1984 bor Rikke stadig i telt under festivaldagene. Hun slår teltet op i en lejr på campingpladsen, hvor hun bor med en flok venner, sin bror og kæreste. På trods af at hun ikke når at se de andre i lejren mere end et par timer om dagen, så er det stadig det værd, at vågne i lejren om morgenen og mærke festivalstemningen. Også selvom naboerne spiller høj musik til langt ud på natten, og Rikke skal tidligt op og arbejde.

“Jeg har et godt sovehjerte. Også selvom, der brager en tung bas ved siden af. Så ligger jeg der og tænker: jeg falder aldrig i søvn – og pling, så vågner jeg af vækkeuret næste morgen.”

Det må være det, man kalder rutineret festivalgænger af kaliber. Men det kræver vel også sin festivalkvinde, at være musikchef for netop en kæmpemæssig begivenhed som Roskilde Festival.

4
Rikke med festivalavis i lejren

Hvordan har jobbet udviklet dig siden du startede?

“Da jeg startede var jeg meget defineret omkring, hvilken musik jeg kunne lide, og hvad jeg bestemt ikke kunne lide. Jeg kom jo meget i Ungdomshuset og hørte derudover meget af det nye musik, der kom med det store indiegennembrud i starten af 90’erne. Jeg lyttede også en del til metal. Så når jeg på universitetet stødte ind i nogle af de der, i min optik, intellektuelt snobbede typer, som for eksempel lyttede til The Smiths, var jeg meget mere snævertsynet og afstandtagende overfor netop den slags musik. Men efter jeg begyndte at arbejde med musik selv, blev jeg meget mere åben og kunne pludselig se, hvordan forskellig musik gav mening for forskelligt publikum. Det oplevede jeg blandt andet under en Morrissey-koncert i England, hvor jeg pludseligt forstod hans værdi ved at se, hvor meget hans fans elskede ham, og hvor stort et øjeblik han skabte for, og med, dem. Det har været en rigtig sjov og spændende proces.”

Måske det også har været en nødvendig proces, eftersom Rikke i dag bor sammen med en, ifølge Rikke selv, “meget stor The Smiths-fan”.

Det bedste kys

På trods af at Rikke måske ikke, til forskel fra visse andre, vil betragte Morrissey, som en vild booking til Roskilde, hvilke bookinger er hun så mest stolt af?

“Det er mærkeligt at svare på. Det er det samme som at svare på, hvad der har været ens bedste kys. Der har jo været masser af skønne kys, men lige at vælge det allerbedste er nærmest umuligt. Lige nu står bookingen med Jack White selvfølgelig meget klart i erindringen, da det blev min sidste booking, og da han kom med meget kort varsel på dette års festival. Men der har jo været masser af gode oplevelser gennem tiden med både små og store bands. Det kan være lige så tilfredstillende at lokke et lille band ud af Oklahoma for første gang, som det er at booke nogle helt store navne.”

Jeg afslutter med at spørge Rikke, om hun kommer på festivalen næste år – som gæst. Hun svarer: “Ja, jeg glæder mig til at komme tilbage og at kunne nyde festivalen uden at skulle arbejde og piske rundt hele tiden. Jeg glæder mig især til at være sammen med de andre i min lejr. Flere af dem ser jeg næsten kun den ene gang om året”.

Selvom det er første gang jeg møder Rikke, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det også ville være helt forkert, hvis hendes imødekommende og musikengagerede personikke er at finde på næste års festival. Og hvem ved, måske hun kan lokkes tilbage som frivillig om et par år?

Den 31. juli stoppede Roskilde Festival-gruppens kunstneriske direktør, Rikke Øxner. Kom og vær med til at ønske Rikke god vind fremover – torsdag 21. august kl. 15-18 i Vegas Ideal Bar, Enghavevej 40, København K

 

SHARE
Previous articleFestivalens mest stolte køkken
Next articleTeleporting tour around Roskilde Festival 2014
Linn Sofie Andersen Holm

Linn Sofie Andersen Holm

Linn er netop blevet uddannet cand.polit og bruger nu sin tid på musik, for ikke at snakke om at danse på alle sommerens festivaler, fordi hun ikke kan få nok af Roskilde Festival. Linn var første gang på festivalen i 2002, dengang hun var 15, boede i en camp i Vest og fik indprentet at der var en scene, der hed Grøn. Basta. Linn kom med i Intern Kommunikation i foråret 2014 og er allerede tosset med at skrive historier om festival, organisation og frivillighed.

Skriv en kommentar