Da de to tidligere medlemmer Pussy Riot, Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina, kom til Roskilde Festival for at deltage i et debatinterview, var det et bevidst valg. De havde deres helt egen dagsorden. Og en ting er klar, de kom ikke som turister.

Det kan også mærkes, når man taler med folkene, som har fået besøget op at stå. Det er måneders planlægning, der udfoldede sig under årets festival. RoskildeNyt har mødtes med tre af de centrale personer bag planlægningen af besøget for at lære mere om, hvordan et besøg af dén karakter kommer i stand.

Peter Hvalkof er booker, og havde det overordnede ansvar for at hente årets måske mest alternative navn til Roskilde Festival, de to tidligere medlemmer af Pussy Riot. Det gjorde han i samarbejde med Marianne Ifversen, som er ophavskvinde til ideen. Peter Hvalkof er en travl mand – især under Roskilde Festival – men alligevel har han afsat tid til at fortælle om processen med at booke de to russiske aktivister.

Besværligt, men det er det altid

Peter fortæller, at det ganske vist er lidt af et arbejde at få sådan en aftale i stand, for man kan jo ikke bare google telefonnummeret på Pussy Riot og ringe til dem. Som alle bookinger kræver det i stedet, at man bruger sit netværk. Derfor adskiller denne booking sig ifølge Peter ikke så meget fra det, han plejer at arbejde med.

Alligevel krævede det flere forsøg før det lykkedes bookergruppen at få kontakt til de to kvinder og deres manager. Nøglen til en succesrig booking er nemlig at finde en kontaktperson, man stoler på, og som man ved, har været tæt på kunstneren.

Bookingen af Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina var altså ikke bare procedure as always, men Peter og resten af bookergruppen er vant til at tackle opgaver af forskellig art. Der er aldrig to bookinger, der er ens, nogle bookinger går mere smertefrit end andre. Som Peter Hvalkof siger, så er der jo selvfølgelig stor forskel på, om man booker the Rolling Stones eller Fendika fra Etiopien.

Da kontakten endelig kom i stand, havde de to aktivister allerede hørt om Roskilde Festival. De var nemlig kort tid forinden, under et besøg i Bergen, blevet anbefalet at besøge festivalen af to norske ministre, som i hvert fald selv skulle afsted.

Alternative festivaldeltagere

Denne booking adskiller sig også fra andre på grund af genren: de to kunstnere og aktivister deltog ikke som scenekunstnere. De har deres egen dagsorden, nemlig at udbrede kendskabet til organisationen Zona Prava, som betyder Zone of Rights. Organisationen er sat i verden for at overvåge indsattes forhold i russiske fængsler, og i den forbindelse at sætte fokus på undertrykkelse af menneskerettigheder. Derfor bestod deres besøg på festivalen i en alternativ sceneoptræden, hvor de fortalte festivaldeltagerne om deres oplevelser i fængslet – og ikke mindst om Zona Prava.

Det dér med at invitere to udenlandske politiske aktivister på besøg i et dansk fængsel, det er ikke sådan noget man bare lige gør. Også hér handler det om at bruge sit netværk. Her er Roskilde Festival så heldige, at bookerne tidligere har været i kontakt med en institution og tilbudt at afholde en koncert under Roskilde Festival. Tanken var, at lade musikken komme til dem, som ikke kunne komme ud og høre musikken på festivalen. Arrangementet blev aldrig til noget, men Peter vidste, hvem han kunne kontakte, for at finde den rette kontaktperson.

Peter Hvalkof fortæller desuden, at folk som regel er positivt stemte, når man fortæller, at man kommer fra Roskilde Festival. Det samme gjorde sig gældende i forhold til Pussy Riot; De fleste ved godt, hvem de to kvinder er, og kender til deres arbejde med at skabe fokus på fængsledes forhold i Rusland.

Detailplanlægningen vil han dog ikke tage æren for, men henviser i stedet til to ildsjæle, som har fået til opgave at detailplanlægge Tolokonnikovas og Alyokhinas besøg i Danmark. Den ene, Sofie Stilling, er garvet Roskilde-ildsjæl, hvorimod Anne Kløjgaard er helt ny som frivillig i festivalen.

Det er lidt af en opgave at skulle planlægge og koordinere alt det praktiske ved de to kvinders besøg, som de to ildsjæle blev stillet; lige fra overnatning og transport til planlægning og koordinering af de arrangementer, de skal deltage i. Og ikke mindst at skulle gøre det i al diskretion, da nyheden om deres besøg først blev offentliggjort i den sidste tid op til årets festival.

Opgaver til det sidste

Alle de tre ildsjæle fortæller, at projektet blevet mødt med velvilje. Alle de har talt med i forbindelse med planlægning af arrangementer, besøg og møder, har været både imødekommende, fleksible og samarbejdsvillige. Derudover er der ikke en eneste af de politikere og meningsdannere, festivalen har kontaktet, der har sagt nej til at mødes med de to aktivister. Derfor har Roskilde Festival kunnet leve op til alle de ønsker, de har haft til programmet i Danmark.

Da vi taler med Anne og Sofie, er besøget i fuld gang, og de to aktivister er blevet hjulpet til rette på festivalen. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Anne Kløjgaard står for at koordinere og planlægge møder med ministre, ambassadører, meningsdannere, NGO’er – og ikke mindst kvindernes besøg på Horserød og Vestre Fængsler. Selvom meget af arbejdet er gjort i ugerne op til, er der opgaver til det sidste.

Det samme gælder for Sofie Stilling, som er ansvarlig for logi og transport. Sofies opgave er derfor at følge kvinderne rundt til de forskellige arrangementer. Selvom der er masser af arbejde, og selvom, at det er en tidskrævende opgave, at være ildsjæl på et projekt som dette, så er Sofie og Anne positive og glade for hvervet – også på tredje dag af aktivisternes besøg.

Hvordan passer to russiske kunstnere og aktivister ind i Roskilde Festival? Festivalens talskvinde, Christina Bilde, kan godt forstå, at nogen undrer sig over alvoren midt i festen, men hun fortæller, at Roskilde Festival igennem mange år har fokuseret på menneskerettigheder, både gennem donationer og arrangementer. Og i år var ingen undtagelse.

African Youth Panel, som er et panafrikansk ungdomspolitisk ungdomspanel, der arbejder på tværs af det afrikanske kontinent for at give den afrikanske ungdom en stemme i både afrikanske og internationale demokratiske processer, har flere gange besøgt festivalen, og også i år var de at finde i Dream City.

Et andet projekt med fokus på menneskerettigheder, der kunne opleves på årets festival er Human Rights Tattoo. Projektet går ud på at tatovere hvert enkelt af de 6773 bogstaver i FN’s Menneskerettighedserklæring på 6773 forskellige mennesker rundt om i verden.

På den måde hænger besøget af Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina godt sammen med festivalens værdigrundlag og CHANGE-fokus.

Skriv en kommentar